Julian Reschke har rapporteret et problem i mod_dav hørende til Apache 2 i forbindelse med en dereferering af null-pointer. Når den kørte i en trådet model, særligt med Apache 2, kunne en segmenteringsfejl stoppe hele processen og dermed forårsage et lammelsesangreb på hele serveren.
I den stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 1.0.3-3.1.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 1.0.3-10 af libapache-mod-dav og i version 2.0.51-1 af Apache 2.
Vi anbefaler at du opgraderer dine mod_dav-pakker.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.