Et sikkerhedshul er blevet opdaget i Safe.pm som anvendes i alle versioner af Perl. Udvidelsesmodulet Safe tillader oprettelsen af sikre aflukker hvori perlkode kan evalueres i et nyt navnerum ("namespace") og koden som evalueres i aflukket kan ikke referere til variabler udenfor navnerummet. Men når et aflukke i Safe allerede har været i brug, er der ingen garanti for at det stadig er sikkert, fordi der er en måde hvorved kode der afvikles indenfor et aflukke i Safe, kan ændre sit handlingsmønster. Dermed er programmer som kun bruger aflukker i Safe en gang ikke påvirket af denne fejl.
Dette problem er rettet i version 5.6.1-8.2 i den aktuelle stabile distribution (woody), i version 5.004.05-6.2 og 5.005.03-7.2 i den gamle stabile distribution (potato) og i version 5.8.0-14 i den ustabile distribution (sid).
Vi anbefaler at du opgraderer dine Perl-pakker.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.