Horde-teamet har frigivet version 2.2.6 af IMP (et web-baseret
IMAP-postprogram) der retter tre sikkerhedsproblemer. Deres annoncering
beskriver problemerne som følger:
- En sårbarhed i PHPLIB gjorde det muligt for en angriber at lægge en
værdi i array-elementet $_PHPLIB[libdir], og på den måde hente og
udføre scripts fra en anden server. Denne sårbarhed kan udnyttes af en
fjernangriber. (Horde 1.2.x distribueres med sin egen tilpassede udgave
af PHPLIB, som nu er blevet rettet for at undgå dette problem.)
- Ved at anvende snedige "javascript:"-kodninger kan en angriber få
udført ondsindet JavaScript-kode i en brugers browser mens brugeren
læser e-mail sendt af angriberen. (IMP 2.2.x bortfiltrerer allerede
mange sådanne tegnkombinationer; flere nye som slap igennem filtrene
bliver nu blokeret.)
- En fjendtligt indstillet bruger kan et eller andet sted på
Apache/PHP-serveren oprette en fil ved navn "prefs.lang" som alle kan læse,
hvilket kan medføre at filen udføres som PHP-kode. IMP-konfigurationsfilerne
kunne dermed læses, og Horde-databasens kodeord benyttes til at læse og ændre
databasen der bruges til at gemme kontakter og indstillinger, osv. Vi mener
ikke at dette muliggør et fjernangreb direkte gennem Apache/PHP/IMP; men
shell-adgang til serveren, eller andre muligheder (f.eks. ftp) kan benyttes
til at oprette denne fil.
Dette er rettet i version 2:2.2.6-0.potato.1. Bemærk at du også er nødt til
at opgradere horde-pakke til samme version.